Eksamen - Undervisningsforløb om konflikthåndtering på PAU

Læringsteoretisk problemstilling.

HVEM: Eleverne på den Pædagogiske Assistentuddannelse SOSU C i Brøndby har om emnet konfliktløsning i første skoleperiode i Temaet "Kommunikation og samarbejde" på D niveau.

HVAD: Min udfordring som underviser handler om, hvordan eleverne kan blive bedre rustet til at konfliktløse i realistiske problemstillinger, inden de kommer i deres første praktik. Når jeg besøger eleverne i praktikken, er der ofte opstået misforståelser og konfliktsituationer.

Link til Klassens padlet 1710-1

 

Undervisningsplan om Konfliktløsning hold 1710-1 Mål 3. Du kan anvende viden om betydningen af at kommunikere anerkendende i den professionelle relation og dialog med familie og pårørende. Mål 9. Eleven kan reflektere over og anvende viden om konflikter, konflikthåndteringsstrategier og voldsforebyggelse. Mål 10. Du kan anvende retningslinjer og redskaber til konflikthåndtering i forhold til den pædagogiske målgruppe.
Tid	Indhold	Form/teknologi/sted	Underviserens rolle	Didaktisk overvejelser hvorfor?	Delmål:
Dag 1	(forinden har alle elever læst kap 6 om konflikter i ”kommunikation og digital) kultur” bogen. 1.       Eleverne bliver sat i grupper á fire pr. gruppe. Eleverne præsenteres hvorfor de skal i disse grupper 2.       Jeg introducerer ugens opgave om Konflikthåndtering på klassens padlet, hvor jeg i forvejen har lavet 5 kolonner, én til hver gruppe. Jeg fortæller om målet med opgaven til eleverne og hvordan de skal udnytte hinandens gode kompetencer. 3.       Grupperne går i hver deres lokale, for at se deres film igennem. Alle film varer under 4 minutter. De skriver alle ned, hvornår de synes der sker konfliktoptrapning. 4.       Efter alle i gruppen har meningsudvekslet og forhandlet mening, bliver gruppen enige om, hvor i filmen der skal laves stop. Eleverne laver screem dump og        Gemmer billedet på computer. Eleverne åbner programmet Thinglink og arbejder med billederne ved at sætte punkter ind og lave kommentarer eller sætte links ind. Eksempelvis giraf sprog eller konflikttrappen.	Foregår i klasselokalet med alle 20 elever. Padlet I klasselokalet. Alle i grupperne har én computer. Går I hver deres lokale. Computer Thinglink	Jeg er katalysatoren, som sparker emnet i gang. Feed up – skaber synlige læringsmål Jeg fungerer som vejleder. Jeg giver løbende feed back. Jeg kan følge med gruppernes arbejde via padlet. Jeg fungerer om vejleder og evaluator – giver feed back.	Jeg sætter eleverne i grupper ud fra deres faglige/personlige forudsætninger. (– nogle er perifere andre eksperter på forskellige områder).  Jeg har i forvejen lavet padlet, som fungerer som en online skrive- og arbejdsflade (opslagstavle), der skal bruges til fælles debat, videndeling, formativ evaluering, samarbejde i gruppen. Jeg forsøger at skabe fællesskab og ejerskab i gruppen, ved at de sidder i hver deres rum. De får også mere ro til opgaven. De får én computer pr. gruppe, fordi de skal forhandle deres mening i fællesskab ud fra de konfliktsituationer der opstår i filmen. De skal have bestemte scener at arbejde ud fra, fordi de igennem de fælles udvalgte scener, kan skabe en fælles ny forståelse  De didaktiske overvejelser ved brug af thinglink handler om, at teknologien ved thinglink muliggør, at eleverne kan sætte interaktive billeder, hvor der kan linkes til flere former for indhold fx. Videoer eller andre billeder.	Eleverne skal motiveres gennem tydelige mål. De skal bevidstgøres om deres rolle i gruppen. Eleverne skal bevidstgøre om målet med opgaven – det kan skabe synlig læring og derigennem motivation hos den lærende. og anerkendes for hver deres læringsforudsætninger. Det er vigtigt at de kender den teknologiske fordel ved produktet i UV- sammenhæng.  Eleverne skal lære at der er forskellige forståelse af, hvordan en konflikt kan opleves. De skal lære at argumentere ud fra teorien, hvorfor der sker, det der sker i filmen.  Eleverne bevidstgøres om at de lærer sammen og deres forskellige forudsætninger har været med til, at give gruppen en fælles forståelse omkring hvorfor konflikten opstår.  Især muliggør thinglink at vise steder hvor det nonverbale sprog kommer til udtryk, udvikling og læring omkring konfliktløsning, bliver visuelt meget konkret og tydelig.
Dag 2	1.       Eleverne går igen i grupper og arbejder med billederne i Thinglink og skriver på deres padlets.	Klasselokalet Padlet Thinglink	Vejleder.	Billedet er tingsliggørelsen i læringen og det er heri forhandlingen har foregået mellem gruppemedlemmerne om hvilken inspiration de har behov for.	Grupperne har her mulighed for at diskutere hvorfor personerne på billedet ser ud som de gør. Hvordan er kropssproget, mimik mm. Eleverne. Eleverne vælger muligvis forskellige steder og laver meningsforhandler hvad de mener sker på billedet.
	2.       Grupperne linker nu til deres ”Thinglink” på klassens padlet, hvor de skal fremlægge deres kritikpunkter af filmen. Altså hvorfor de mener at der sker konfliktoptrapning i filmen og hvilken inspiration de har fundet til nedtrapning i det nye manuskript. 3.       Gruppen går nu i gang med at lave en storyboard til deres egen film. De skal omspille kortfilmen om konfliktoptrapning til konfliktnedtrapning. De skal blive enige om et nyt storyboard med replikker som nedtrapper situationen.	Fremlæggelsen foregår asynkront på Padlet. Eleverne er i deres fysiske grupperum ”Thinglink” (evalueringsloops via storyboard) Feedback og feed forward.	Jeg fungerer om vejleder og evaluator – giver feed back og feed forward Vejleder	Fremlæggelsen foregår asynkront, fordi de alle kan have et virtuelt fællesskab og de ikke behøver at rykke rundt. Deres gode arbejdsproces kan forstyrres, ved at flytte sig fysisk. Det er intensionen at gruppen nu er sammenrystet og novicer er kommet tættere på eksperter. De udnytter deres forudsætninger.	Eleverne bruger praksisfælleskabet fælles sprog, som de sammen har fundet frem til via forhandling af mening. De har nu fået et fælles grundlag for at arbejde videre med konfliktløsningen. De forskellige gruppe kan dele viden om mening med hinanden og give gode ideer. Eleverne skal i gruppen blive enige om, hvordan de laver situationen om, fra optrapning til nedtrapning. Altså de skal meningsudveksle deres ideer (gensidigt engagement) De skulle gerne komme frem til, at der er flere forskellige veje til løsningen.
Dag 3	1.       Eleverne øver deres manuskript igennem.	De skriver det i fælles google dokument i deres grupperum	Vejleder – feed -back - forward	Alle skal kunne se hvordan manuskriftet forløber og skal have mulighed for at skrive i samme dokument.	De anvender teorien og dermed skal de koble viden/teori på et konkret produkt (manuskipt).
	2.       Gruppen skal nu spille stykket igennem ud fra manuskript – rettes løbende til.	I grupperum med deres computere Ipad/Iphone	Vejleder – feed back- forward	De har brug for ro, tryghed og afprøvning af manuskript. De skiftes til at spille rollerne og optage scenerne.	De erfarer hvordan situationen opleves, og forhandler derfor mening i det non/verbale sprog (fælles reportoire)
	3.       Filmen redigeres og eleverne opretter en youtube kanal og linker til den i klassens padlet	Computer, IPad, Iphone, Youtube	Vejleder – feed back- forward	Youtube er god fordi det er en kanal som, eleverne kan bruge som dokumentationsform og alle kan tilgå	Målet er at eleverne ideudveksler deres produkt og videndeler. De lærer flere måder at konfliktnedtrappe på.
	4.       Alle film vises for klassen – først den oprindelige film og derefter gruppens nye film. 5.       Opponentgrupperne giver feedback på filmene.	Computer, whiteboard	Vejleder og tidsrammeholder- styrer feedback fra grupper	Alle grupper skal have lov at fremlægge deres produkt. Responsgruppen giver feedback, fordi de se selv kan bruge deres nye læring til at vide noget om andres produkt/læring. Man er i klassen medansvarlig ved at have én særlig opponentgruppe.	Gennem fremlæggelse i plenum skal eleverne vise hvilke handlemuligheder de er kommet frem til. Deres læreproces synliggøres. Eleverne skulle nu gerne have en ny forståelse, viden og (erfaring) i gruppen, om hvilke redskaber man kan anvende ift. konfliktløsning, når de kommer i praktik. De skal lære at modtage respons og omsætte denne læring.